Washi tape er lavet af rispapir og kan bruges til et utal af dekorationsformål. I Japan og resten af verden kendes det også som masking tape. Det meste berømte mærke fra firmaet Kamoi Kakoshi kaldes blot mt.
Kamoi Kakoshi er hjemmehørende i byen Kurashiki ikke langt fra Okayama og har eksisteret i snart 100 år. Oprindeligt producerede de fluepapir, men overgik på et tidspunkt til at lave forskellige typer af industritape f.eks. afdækningstape. I 2006 blev firmaet kontaktet af en række kvindelige kunstnere der havde en lavet en kunstbog hvor de havde brugt firmaets forskellige typer af tape. De spurgte om firmaet ikke kunne lave nogle mere farverige tapes og det var en ide firmaet tog imod og siden hen har udviklet til en verdensomspændende succes. Oprindelig producerede Kamoi kun 20 farver af dekorationstape, men er nu oppe på flere tusinde forskellige typer af farver, designs og størrelser.
Kamoi er heller ikke længere det eneste firma der producerer washi tape. Også Classiky og Mark’s er japanske firmaer der er toneangivende inden for produktionen af washi tape.
Og hvad kan man så bruge washi tape til?
Mulighederne er uendelige og da klæbestoffet på washi tape ikke er særlig kraftig, kan man hurtig fortryde sit projekt og lave noget nyt. Som eksempler kan nævnes udsmykning og indramning af vægge, lamper, sættekasser og æsker, postkort, ringbind, penneholdere, notesbøger, nøgleringe, urtepotter, glas og porcelæn, gaveindpakning og meget mere.